Betaling
Der kan på lodgen i Sydafrika betales med Creditcard.
Beløbet vil blive tillagt et gebyr på 5%.
Drikkevarer
Der kan købes drikkevarer som øl, vand, vin, sodavand og
spiritus på lodgen.
Forsikring
Informationsbrochure fra Europæiske Rejseforsikring kan
fremsendes. Hos Ruimte Big 5 er vi naturligvis behjælpelige
med oprettelse af forsikring – omkostningsfrit.
Håndbagage
Københavns Lufthavn uddeler IKKE poser
til håndbagagens
væsker.
Passagererne har selv ansvar for at anskaffe godkendte
poser.
Har man behov for at medbringe væsker, cremer, tandpasta osv
i håndbagagen,
anbefaler vi, at man sætter sig ind i reglerne, køber nogle
poser og placerer beholderne med væsker i posen hjemmefra.
I håndbagagen må der medbringes ét stk. 1-liters plastpose
med væsker anbragt i beholdere på max. 100 ml hver.
De gennemsigtige EU-poser til håndbagagens væsker købes i
supermarkeder som
Bilka, Føtex, A-Z, Matas og i lufthavens garderobe, 7-Eleven
samt Global News and Books.”.
Herudover bedes I venligst være opmærksomme på, der er kun
tillades et stykke håndbagage pr. person (et camera
tæller også for et stk. håndbagage).
Klima
Ruimte Big 5 er beliggende i
et område der har subtropisk fastlandsklima.
Sommerperioden
Perioden november - marts betegnes som sommerperioden og er
varm med
dagtemperaturer på 30-35 grader og aftentemperaturer på
20-25 grader. I
denne periode kan det regne, men der er ikke tale om en
regntid som man
kender det fra lande som f.eks. Kenya. Regnen falder i
stedet som
tordenbyger om eftermiddagen eller om natten.
Vinterperioden
I vinterperioden der er fra april - oktober er vejret præget
af højt, smukt
vejr med megen solskin, behagelig varme og køligere nætter.
Temperaturer
20-25 grader om dagen og 8-10 grader om natten.
Hvornår det er bedst at rejse til Ruimte Big 5 afhænger af
flere faktorer.
Der er mulighed for at se dyr hele året, men det optimale
tidspunkt er i
perioden juni-oktober, da træerne er bladløse i denne
periode, og græsset
afsvedet, så dyrene har sværere ved at gemme sig. Rejser man
imidlertid til
Ruimte Big 5 for at nyde en rigtig afrikansk "trope-ferie",
hvor også
nætterne er pragtfuldt varme, bør man vælge perioden
november-marts.
Pas og indrejse
I forbindelse med turistrejser af op til 3 måneders varighed
til Sydafrika er visum ikke påkrævet for danske
statsborgere.
Som besøgende skal man dog være i besiddelse af en
returbillet samt tilstrækkelige midler til at dække alle
udgifter under opholdet. For rejser til Sydafrika gælder
desuden, at passet skal være gyldigt 30 dage efter
returrejsedatoen og have minimum 2 blanke sider. Har en
rejsende ikke dansk pas, er det kundens eget ansvar selv at
søge oplysninger om de for rejsen krævede formaliteter hos
sit lands sydafrikanske ambassade eller konsulat.
Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel ved sommertid. Ved vintertid er der
+ 1 time.
Udflugter
Ekstra udflugter kan bookes og betales direkte på
lodgen.
Vaccinationer
Ved rejse til området omkring Ruimte Big 5, anbefaler
Statens Serum Institut
vaccination mod hepatitis og stivkrampe samt
malaria-forebyggelse. Læs mere
på www.vaccination.dk,
eller søg yderligere information hos egen læge.
Valuta
Møntfoden i Sydafrika er South Africa Rand (ZAR). Kontanter
kan eventuelt hæves i en pengeautomat ved ankomsten til
lufthavnen i Johannesburg.